søndag den 20. maj 2012



The Elder Scrolls V: Skyrim (PC)


 

I det 5. spil i "The Elder Scrolls"-serien er man på vej til en halshugning sammen med en masse andre folk fra kongeriget, Skyrim. Her vælger man navn og race til sin karakter, men derefter får man sat hovedet på blokken. Lige før bøddelen hugger, kommer der en kæmpemæssig drage dig til undsætning. Du flygter og landet Skyrim åbner sine døre op for dig.

Spillet kan spilles enten i førstepersons- eller i tredjepersonsvinkel. Jeg synes, det er ret fedt at spille et RPG-spil i førstepersonsvinkel, og det skaber en indlevende effekt af spillet. Dog hvis man er vant til at spille spil som WoW, Neverwinter Nights og Dragon Age, så virker det mere naturligt at spille i tredjeperson. 
Du vælger ikke en specifik class som du skal spille, men får igennem spillet flere muligheder for at vælge hvilken class du vil være. Man kan også være en dual-class, hvor du både er 2H-warrior og en archer på samme tid. Det synes jeg virker virkelig godt, sådan at man ikke binder sig til en class og sådan man kan bygge sin karakter op på forskellige måder. Det gør spillet meget fleksibelt og byder på den måde altid på nye oplevelser.

Som et RPG-spil synes jeg det fungerer meget optimalt, og dragekampene og de forskellige quest er meget varieret, så der skabes en form for uvidenhed på den måde, at man ikke ved, hvordan man klarer den, og den kan klares på mange forskellige måder. Hvis man skal fremlyse de dårlige sider ved spillet - heldigvis er der ikke mange - så synes jeg, at det til tider kan virke irriterende, at merchants har så få penge, så man ikke får så meget guld for sine drageknogler. Og nogle af questsene ved man ikke rigtig, hvad man skal gøre, fordi de ikke bliver forklaret godt nok, bl.a. ved en quest, hvor man skal dreje på 4 totems. Man ved ikke hvad rækkefølge, de skal være i, og derved er den umulig at klare. Men ellers synes jeg helt klart, at det er et køb værd.



Bedømmelse: 8,5/10 likes