onsdag den 16. maj 2012

FIFA 11 (PS3)







FIFA 11 er det 18. spil i serien og findes til stort set alle konsoller. Det er et fodboldspil, hvor man enten kan spille alene, sammen med sine venner eller online, enten med sin egen spiller, den såkaldte Virtuel Pro, eller som en allerede eksisterende spiller.

Man kan spille opvisningskampe, hvor man spiller hold mod hold, og det kan være hold fra en hvilken som helst liga. Det er meget underholdende, hvis man er til små hurtige kampe, og så kan man skifte hold så tit man vil. Her oplærer du noget kamperfaring, som du kan bruge, når du spiller online eller mod dine venner.

Karrieredelen har EA også lavet godt. Man kan enten være træner, spillende træner eller spille med sin virtuelle pro- mand. Det sidste synes jeg helt klart er sjovest og har brugt rigtig mange timer på det.
Som træner sætter man formationer og køber spillere til klubben og sørger for at spillerene har det godt.
Som spillende træner styrer man både indkøbene og formationerne og styrer alle spillerne.
Men som Virtuel Pro, følger man sin spiller i klubben. Man kan enten vælge at spille kun med ham eller styre hele holdet. Det eneste minus ved dette er, at når man er i en klub, køber klubben ikke nogen spillere overhovedet eller skifter én ud, hvis man er meget forpustet og intet form har tilbage.

Bedømmelse: 9/10 likes
Men ellers synes jeg det er et ekstremt underholdende spil, hvor man lærer noget med taktik og koordination af ting. Man kan bruge timevis på det! Dog failer grafikken en del, og det med at en klub ikke køber spillere, mens man er der trækker bedømmelsen ned.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar